Byggeleder til anlægsprojekter med fokus på kloak- og regnvand
Er du på udkig efter et job, hvor du naturligt deler din tid mellem byggepladsen og kontoret? Et job med en bred kontaktflade? Et job hvor du sparrer med kolleger og eksterne samarbejdspartnere og bidrager med din store tekniske viden? Så skal du være vores nye kollega.
Det bliver din dagligdag
Din arbejdsdag bliver varieret og spændende, og du kommer til både at tilbringe tid ude på byggepladsen og på vores kontor, hvor du arbejder med projektplanlægning, sparring med dine kolleger, koordinering og rapportering. På byggepladsen afholder du som byggeleder byggemøder, gennemfører fagtilsyn og sikrer, at arbejdet skrider frem som planlagt - med god kvalitet og høj sikkerhed. Dine primære opgaver:
- Byggeleder for kloak- og regnvandsprojekter i udførelsesfasen, herunder bl.a. fagtilsyn, projektopfølgning, afholdelse af byggemøder mm.
- Håndtering af interessenter i udførelsesfasen
- Koordinering med kunder, underleverandører og myndigheder
- Sikring af, at projekterne overholder tidsplaner, budgetter og kvalitetsstandarder
- Aconto gennemgang, håndtering af aftalesedler og styring af projektøkonomi
- Fungere som arbejdsmiljøkoordinator på byggepladsen. Hvis du ikke allerede har uddannelsen, for at kunne varetage opgaven, så skal du være klar på at gennemføre den.
- Udarbejdelse af referater og dokumentation
- Styring af entreprenørens KS
- Projektdeltager på projekter i planlægningsfasen, hvor du bidrager med din store praktiske viden

Det bliver du en del af
Du kommer ind i en førende virksomhed indenfor kloak- og regnvandsprojekter, der leverer innovative og bæredygtige løsninger til vores kunder. Her bliver du en del af vores forretningsenhed Afløb & Klimatilpasning, hvor du får 90 skarpe og humoristiske kolleger. Du får et sjovt og givende arbejdsmiljø med engagerede kolleger, hvor fagligheden er i top, og der altid er friskbrygget kaffe på kanden.
Henrik Burström bliver din nærmeste leder. Han er altid klar til at støtte dig og give dig frihed til at lede dig selv. Henrik fokuserer på din trivsel og har det overordnede ansvar for projekterne og deres koordinering.
Du får en bred kontaktflade, hvor du arbejder både tæt sammen med teamets øvrige byggeledere eller projektledere og vores tekniske assistenter, men også med kunder, bygherrer og entreprenører.
Du bliver ansat på vores kontor i Kastrup – men der er også mulighed for arbejdsdage på vores kontor i Lyngby. Vi flytter snart til et nyt og lækkert kontor på Amager, tæt på Femøren metrostation – med rigtig gode faciliteter og mulighed for at booke en af vores biler, når du skal ud af huset.
Hvem er du?
Du har en relevant teknisk uddannelse kombineret med stor praktisk erfaring indenfor anlægsprojekter i udførelsesfasen – og du har kompetencerne til at kunne føre fagtilsyn.
For at sikre en god økonomi er det vigtigt, at du har erfaring med byggepladsøkonomi – og derudover har du kendskab til love og regler indenfor området. Du har B-kørekort, så du nemt kan komme rundt.
Du er en dygtig kommunikator med stærke samarbejdsevner og en positiv indstilling. Dine lederevner er i fuld blomst, du har nemt ved at sætte en retning, og du tager ansvar for opgaverne både selvstændigt og i samarbejde med andre.
Er du interesseret?
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Henrik Burström på 4291 2744 eller hbs@envidan.dk
Vi behandler ansøgninger løbende og fortroligt, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er ca. 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.
Vi har en flad ledelsesstruktur og kort vej til beslutninger, og så er det faglige niveau i top. Men vigtigst af alt er vi en virksomhed, der vægter det sociale fællesskab højt og insisterer på, at der skal være plads til det hele menneske.
Hvis du vil vide, hvordan Envidan behandler dine data, kan du læse det på vores hjemmeside.
- Fagområde
- Afløb & klimatilpasning
- Lokationer
- Kongens Lyngby, København
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Arbejdsplads og kultur
Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab med tæt på 500 medarbejdere på tværs af Danmark, Sverige og Norge. Alt sammen hjulpet godt på vej af vores kreative personaleforening, der arrangerer alt fra farverige julefrokoster til champagnesmagning, brætspilscaféer og bagedyster.
I Envidan har vi en flad ledelsesstruktur og stor medarbejderindflydelse, som gør, at der ikke er langt fra tanke til handling. Vi lytter til nye idéer, giver ansvar og har tillid til, at du tager teten på de projekter, du byder ind på.
Om Envidan Denmark
Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er lige under 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.
Byggeleder til anlægsprojekter med fokus på kloak- og regnvand
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Envidan Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.