Konstruktør eller CAD-operatør
Brænder du for at arbejde med store procesanlæg og tekniske løsninger til fjernvarme- og biogasprojekter? Vil du følge dine projekter hele vejen – fra første streg til færdigt anlæg – og samtidig blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab med højt fagligt niveau og uformel tone? Så er det nu, du skal læse videre.
Din hverdag hos Envidan – varieret, udviklende og meningsfuld
I vores energiafdeling får du en nøglerolle i projekter, der spænder fra rådgivning til totalentrepriser. Du kommer til at arbejde tæt sammen med teknikere, ingeniører og projektledere – og bidrage til den grønne omstilling med konkrete løsninger.
Dine primære opgaver bliver bl.a.:
- 2D- og 3D-konstruktion og design i Revit
- Udarbejdelse af tegningsmateriale og teknisk dokumentation
- Design og layout af maskininstallationer på f.eks. varmepumper, elkedler, gasmotorer og biogasanlæg
- Fagligt ansvar på egne projekter – og specialistrolle på andres
Du får opbakning af tekniske assistenter, som understøtter dit arbejde med modellering og dokumentation, så du kan fokusere på kvalitet og udvikling af løsninger.
Et fællesskab med faglighed og fleksibilitet
Hos Envidan tror vi på, at hele mennesker skaber de bedste resultater. Derfor har vi fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv – med fleksibilitet, tillid og frihed under ansvar. Vi har en stærk kultur, hvor vi sparrer, udvikler og løfter i fællesskab. Og vi elsker både faglige udfordringer og fredagsbarer.

Hvem er du?
Du har solid erfaring som konstruktør eller CAD-operatør – gerne fra rådgiverbranchen. Du har stærke kompetencer inden for rør- og maskinprojektering og kendskab til projekter inden for energi, fjernvarme eller biogas.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med Revit og teknisk dokumentation
- Kender til Maskinforordningen og ATEX-direktivet
- Er selvkørende, struktureret og kvalitetsbevidst
- Tænker løsningsorienteret og kan samarbejde bredt i et projektteam
Hvorfor vælge Envidan?
Vi er ikke de største – men vi er blandt de mest ambitiøse, når det gælder om at skabe grønne og bæredygtige løsninger. Vi investerer hvert år 20% af overskuddet i udvikling og innovation – og vi måler effekten af vores arbejde i CO₂, ikke kun i kroner. Du bliver en del af en virksomhed, hvor din stemme bliver hørt, og din faglighed gør en forskel – hver dag.
Er du klar til at tage næste skridt?
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Michael Thorslund på 9383 4703 / mvt@envidan.dk
Vil du med ombord, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er ca. 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.
Vi har en flad ledelsesstruktur og kort vej til beslutninger, og så er det faglige niveau i top. Men vigtigst af alt er vi en virksomhed, der vægter det sociale fællesskab højt og insisterer på, at der skal være plads til det hele menneske.
Hvis du vil vide, hvordan Envidan behandler dine data, kan du læse det på vores hjemmeside.
- Fagområde
- Energi
- Lokationer
- København
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

København
Vi har din ryg
Du træder ind i en kultur, hvor vi arbejder tæt sammen og har hinandens ryg – også når vi jokker i spinaten. Ordentlighed strømmer igennem alt, vi gør.
Når vi oplever travle perioder, rykker vi sammen – og giver plads til at flekse på den anden side. For vi tror på, at god balance kræver individuel fleksibilitet. Og den får du her.
I dag er vi +490 kolleger fordelt på over 20 kontorer i Danmark, Norge og Sverige – og vi bliver stadig flere. Vi dyrker både det nære sammenhold og det nordiske samarbejde.
Sådan kommer vi i mål – sammen.
Om Envidan Denmark
Hos Envidan bliver du en del af Nordens stærkeste hold af specialister inden for vandets kredsløb. I partnerskab med forsyninger, kommuner og industrier yder vi rådgivning, leverer anlæg og skaber software. Disse tre forretningsområder samlet gør os stærkere, fordi vores kunder får bedre software af en leverandør, der forstår sektoren. Og bedre rådgivning af en leverandør, der også forstår at bygge anlæg.
Du får sektorens skarpeste hoveder som kolleger. Det kan vi tilbyde, fordi vi hvert år allokerer 20 procent af vores overskud i forskning og udvikling.
Arbejder du allerede hos Envidan Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.