Passioneret projektleder til naturgenopretning
Vil du stå i spidsen for projekter, der skaber mere natur, renere vand og rigere biodiversitet? Drømmer du om at blive en del af en innovativ og succesfuld miljøvirksomhed, hvor du arbejder med spændende naturgenopretningsprojekter i hele landet? Og motiveres du af dygtige kolleger, der brænder for faglig sparring og stærke løsninger? Så er det måske dig, vi leder efter!
Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor du får reel mulighed for at præge både dine egne opgaver og vores fælles udvikling. Vi har netop sat strategisk fokus på at styrke vores faglige miljø i Aalborg, men der er naturligvis også mulighed for, at du får din base i enten Silkeborg, Odense eller Kastrup – alt efter hvad der passer bedst for dig.
Dine opgaver hos os
Vi har spændende projekter klar til dig fra dag ét. Du kommer til at arbejde med naturgenopretning, der gør en reel forskel for klima, miljø og biodiversitet. Opgaverne spænder bredt og vil bl.a. omfatte:
- Planlægning og gennemførelse af naturgenopretningsprojekter i vådområder, klimalavbund og vandløb – hele vejen fra tilbudsfasen til tilsyn under udførelse
- Udarbejdelse af forundersøgelser, analyser og detaljerede projektforslag
- Byggeledelse og fagtilsyn, hvor du sikrer kvaliteten i udførelsen af naturgenopretningsprojekterne
- Tæt kundekontakt, hvor du via dialog og dit netværk er med til at fastholde og udbygge vores samarbejde med nuværende og nye kunder
Vil du dyrke din faglighed, juble med kollegerne – og have stor fleksibilitet i hverdagen?
Du bliver en del af et tværfagligt team på ca. 30 engagerede kolleger, der alle arbejder med vand og naturgenopretning, fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg og Odense. Fagområdet Natur & Vandmiljø er i hastig udvikling, og vi har brug for endnu flere dygtige kolleger til at løfte de spændende opgaver, der venter.
Hos os er der højt til loftet – både fagligt og menneskeligt. Vi lægger stor vægt på den tætte sparring og det stærke samarbejde på tværs af vores kontorer. Og så skal du kunne lide at have det sjovt – for det har vi. Både når vi løser komplekse opgaver sammen, og når vi mødes til sociale arrangementer som teamture, fredagsbarer eller fælles aktiviteter i afdelingen.
Du træder ind i en kultur, hvor vi bakker hinanden op – både når vi jubler over gode resultater, og når vi en gang imellem jokker i spinaten. Hverdagen byder på faglige udfordringer inden for vandmiljø, bæredygtighed og digital omstilling, og selvom tempoet nogle gange er højt, løber vi aldrig hurtigere, end vores værdier mennesker i centrum og ordentlighed kan følge med. Vi tror på, at fleksibilitet er nøglen til trivsel og resultater – derfor er der altid plads til, at arbejdsliv og privatliv går hånd i hånd.

En del af Nordens stærkeste fagfællesskab
Du bliver samtidig en del af Nordens stærkeste fagfællesskab inden for vandets kredsløb. Hvert år investerer vi 20 procent af vores overskud i forskning og udvikling – også i din faglige udvikling. Men det, der virkelig gør forskellen, er vores unikke sammenhold. Det mærker du fra det øjeblik, du træder ind ad døren.
Hvem er du?
Du er en selvstændig projektleder med stærk faglig ballast inden for naturgenopretning. Du kender til centrale fagområder som kvælstofberegninger, naturforhold, anlægsteknik, CO2-beregninger og lavbundsjorde – og ved, hvordan de spiller sammen i naturgenopretningsprojekter.
Med minimum 5 års erfaring fra rådgivningsbranchen, en kommune eller en statslig styrelse har du bevist, at du kan drive projekter sikkert i mål. Det afgørende er, at du har hands-on erfaring med naturgenopretning og virkelig brænder for opgaven.
Er du nysgerrig på at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte forretningsdirektør Lars Bangsgaard på 2396 5939 eller teamleder Jesper Hansen på 2825 6035.
Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker først stillingsannoncen, når vi har fundet de rette kandidater.
Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er ca. 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.
Vi har en flad ledelsesstruktur og kort vej til beslutninger, og så er det faglige niveau i top. Men vigtigst af alt er vi en virksomhed, der vægter det sociale fællesskab højt og insisterer på, at der skal være plads til det hele menneske.
Hvis du vil vide, hvordan Envidan behandler dine data, kan du læse det på vores hjemmeside.
- Fagområde
- Natur & vandmiljø
- Lokationer
- Silkeborg (HQ), København, Aalborg, Odense
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Arbejdsplads og kultur
Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab med tæt på 500 medarbejdere på tværs af Danmark, Sverige og Norge. Alt sammen hjulpet godt på vej af vores kreative personaleforening, der arrangerer alt fra farverige julefrokoster til champagnesmagning, brætspilscaféer og bagedyster.
I Envidan har vi en flad ledelsesstruktur og stor medarbejderindflydelse, som gør, at der ikke er langt fra tanke til handling. Vi lytter til nye idéer, giver ansvar og har tillid til, at du tager teten på de projekter, du byder ind på.
Om Envidan Denmark
Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er lige under 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.
Arbejder du allerede hos Envidan Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.