IT Security & Compliance Manager
Bliv Envidans Security & Compliance Manager på tværs af Norden
Vil du være med til at sikre, at Envidan står stærkt i en digital fremtid? Har du styr på governance, compliance og IT-sikkerhed – og vil du være med til at sætte retningen for vores sikkerhedsarbejde i Danmark, Sverige og Norge? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye IT Security & Compliance Manager.
Din rolle hos os
Som vores nye IT Security & Compliance Manager bliver du ansvarlig for cybersikkerhed og compliance i hele Envidan-koncernen. Du får en central rolle i at udvikle og implementere vores sikkerhedsstrategi og sikre, at vi overholder gældende lovgivning og standarder – både internt og eksternt.
Du bliver en del af vores interne IT-team, som i dag består af 6 dygtige kolleger og en række outsourcing-partnere, og du får reference til Mogens, som er vores IT-chef. Teamet er i gang med en spændende transformation, hvor vi skalerer vores setup til at matche Envidans vækstrejse.
Dine opgaver
Du får en bred og varieret opgaveportefølje, hvor du bl.a. skal:
- Udarbejde og drive Envidans IT-security roadmap og strategi
- Vedligeholde og udvikle sikkerhedsstandarder og processer
- Overvåge drift og infrastruktur samt håndtere sikkerhedshændelser
- Samarbejde med arkitekter og drift om sikkerhedstiltag ud fra Microsoft Secure Score
- Sikre compliance ift. GDPR, licenser og interne politikker
- Gennemføre interne og eksterne audits
- Facilitere Cyber Security awareness og træning i cybersikkerhed samt udføre interne attack simuleringer
- Være sikkerhedskonsulent i strategiske projekter

Hvem er du?
Du har en relevant IT-uddannelse og gerne 5 års erfaring fra en lignende rolle. Du har erfaring i procesarbejde og dokumentation og trives med at tage ansvar og sætte retning. Du har erfaring med:
- IT-sikkerhed og compliance (fx ISAE3402, ISO27001, GDPR eller lignende)
- Drift og sikkerhed i cloudmiljøer (meget gerne Azure)
- Værktøjer som Microsoft Defender samt Microsoft Secure Score
- Kommunikation på både dansk og engelsk
Hvorfor vælge Envidan?
Hos os får du:
- En central rolle med stor indflydelse og ansvar
- Et stærkt fagligt miljø med højt til loftet og plads til humor
- Mulighed for at præge sikkerhedsarbejdet i en nordisk koncern
- En arbejdsplads med mennesket i centrum og fokus på bæredygtighed og innovation
Vi tror på at mangfoldighed styrker os, og at de bedste løsninger skabes i fællesskab – og vi glæder os til at få dig med på holdet.
Praktisk
Stillingen er placeret i Silkeborg, men vi er fleksible i forhold til hjemmearbejdsdage. Du må forvente enkelte rejsedage i Norden.
Er du interesseret?
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of IT Mogens Bøgel Lassen på 2779 3004 eller mail mla@envidan.dk
Ansøgning
Vil du med ombord, så send din ansøgning snarest muligt. Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
- Fagområde
- IT
- Lokationer
- Silkeborg (HQ)
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Silkeborg (HQ)
Vi har din ryg
Du træder ind i en kultur, hvor vi arbejder tæt sammen og har hinandens ryg – også når vi jokker i spinaten. Ordentlighed strømmer igennem alt, vi gør.
Når vi oplever travle perioder, rykker vi sammen – og giver plads til at flekse på den anden side. For vi tror på, at god balance kræver individuel fleksibilitet. Og den får du her.
I dag er vi +490 kolleger fordelt på over 20 kontorer i Danmark, Norge og Sverige – og vi bliver stadig flere. Vi dyrker både det nære sammenhold og det nordiske samarbejde.
Sådan kommer vi i mål – sammen.
Om Envidan Denmark
Hos Envidan bliver du en del af Nordens stærkeste hold af specialister inden for vandets kredsløb. I partnerskab med forsyninger, kommuner og industrier yder vi rådgivning, leverer anlæg og skaber software. Disse tre forretningsområder samlet gør os stærkere, fordi vores kunder får bedre software af en leverandør, der forstår sektoren. Og bedre rådgivning af en leverandør, der også forstår at bygge anlæg.
Du får sektorens skarpeste hoveder som kolleger. Det kan vi tilbyde, fordi vi hvert år allokerer 20 procent af vores overskud i forskning og udvikling.
Arbejder du allerede hos Envidan Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.