Software Engineer - Cloud-løsninger til vandbranchen
Er du stærk i .NET, C# og Azure, og motiveres du af at arbejde med teknologier som Kafka, Kubernetes og NoSql? Trives du i et miljø, hvor fokus på kvalitet og samarbejde på tværs af teams er nøglen til succes? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos Envidan udvikler vi softwareløsninger, der gør en forskel for vandforsyning, spildevand og klimatilpasning. Vi søger en erfaren udvikler til vores softwaredivision, der skal være med til at bygge moderne, modulære og skalerbare cloud-løsninger der gør en reel forskel for vores kunder og brugere.
Dine opgaver i jobbet
Sammen med dit team skal du være med til at sikre, at vores software skaleres både teknisk og operationelt, samtidig med at du forstår forretningskrav, designer softwareløsningerne, programmerer, skriver tests og sikrer kvaliteten på vores leverancer.
Dine vigtigste opgaver:
- Designe og udvikle end-to-end løsninger for nye platformsprodukter
- Arbejde agilt med Scrum og bidrage til løbende procesforbedringer
- Bidrage til design, udvikling og optimering af komponenter og integrationer med fokus på sikkerhed og kvalitet
- Samarbejde tværfagligt med Software Operations, Delivery, Product Management og Data & AI-teamet
Hvem er du?
Du har solid erfaring med cloud native softwareudvikling og en stærk teknisk profil. Du er nysgerrig, tager ansvar og trives i et agilt setup.
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant uddannelse (Fx BSc. i Software Engineering eller en beslægtet overbygningsgrad)
- Er flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
- Har erfaring med CI/CD og Azure infrastruktur
- Har dybdegående kendskab til C# og .NET
- Har erfaring med databasedesign og optimering
- Har erfaring med Docker og evt. Kubernetes

Det bliver du en del af
Du bliver en del af et software team med 28 engagerede kollegaer, hvor vi er i gang med at re-designe vores eksisterende applikationer. Vi har en arbejdskultur præget af samarbejde, tillid og faglig sparring, og du vil opleve et miljø hvor vi hjælper hinanden og deler viden – både i dagligdagen og gennem learning sessions.
Vi arbejder tæt sammen med kunder og interessenter i idé- og udviklingsaktiviteter, og vi investerer i nytænkning for at levere de bedste produkter på markedet. Du bliver en del af en organisation der tager ansvar for produktvisionen og den tekniske arkitektur – og som har en klar ambition om at flytte vandbranchen mod en mere digital og bæredygtig fremtid.
Hos Envidan får du:
- Mulighed for at arbejde med bæredygtighed og gøre en forskel for samfundet – både nationalt og internationalt
- Adgang til teknologier som HashiCorp Vault, Kafka, MongoDB og PosttGreSQL
- Mulighed for at deltage i en bred vifte af learning sessions og faglige fællesskaber, hvor vi deler ny viden om teknologier og metoder
Et godt arbejdsmiljø og samarbejde
Hos Envidan tror vi på, at succes starter med et trygt arbejdsmiljø og stærke relationer. Du vil opleve, at vi prioriterer en sund balance mellem fritid og arbejdsliv. Vi har interesse i hinanden og vægter et godt socialt miljø højt – dette udlevet gennem diverse team- og afdelingsarrangementer og klubber, og gennem en velfungerende personaleforening på tværs af organisationen.
Vi ved, at mangfoldighed styrker både samarbejde og innovation. Derfor opfordrer vi alle interesserede – uanset baggrund – til at søge stillingen. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at gøre en forskel og bidrage til vores fælles mål.
Har du lyst til at høre mere?
Så er du meget velkommen til at kontakte Project Manager Signe Støttrup Jensen på 2257 1237 eller ssj@envidan.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt og løbende, og vi lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
- Fagområde
- Software
- Lokationer
- Silkeborg (HQ)
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Silkeborg (HQ)
Vi har din ryg
Du træder ind i en kultur, hvor vi arbejder tæt sammen og har hinandens ryg – også når vi jokker i spinaten. Ordentlighed strømmer igennem alt, vi gør.
Når vi oplever travle perioder, rykker vi sammen – og giver plads til at flekse på den anden side. For vi tror på, at god balance kræver individuel fleksibilitet. Og den får du her.
I dag er vi +490 kolleger fordelt på over 20 kontorer i Danmark, Norge og Sverige – og vi bliver stadig flere. Vi dyrker både det nære sammenhold og det nordiske samarbejde.
Sådan kommer vi i mål – sammen.
Om Envidan Denmark
Hos Envidan bliver du en del af Nordens stærkeste hold af specialister inden for vandets kredsløb. I partnerskab med forsyninger, kommuner og industrier yder vi rådgivning, leverer anlæg og skaber software. Disse tre forretningsområder samlet gør os stærkere, fordi vores kunder får bedre software af en leverandør, der forstår sektoren. Og bedre rådgivning af en leverandør, der også forstår at bygge anlæg.
Du får sektorens skarpeste hoveder som kolleger. Det kan vi tilbyde, fordi vi hvert år allokerer 20 procent af vores overskud i forskning og udvikling.
Arbejder du allerede hos Envidan Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.