Teamleder til naturgenopretningsprojekter
Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt miljø inden for naturgenopretning?
Motiveres du af at kombinere personaleledelse med egen projektledelse og sætte retning for både trivsel og faglighed? Så er det måske dig, vi søger som ny teamleder hos Envidan.
Nærværende leder og faglig frontløber
Som teamleder får du det daglige personaleansvar og den faglige ledelse af nogle af branchens dygtigste specialister - teamet har en bred sammensætning ift. baggrund, kompetencer og erfaring. Derudover kommer du også til at drive dine egne projekter indenfor naturgenopretning, hvor du med din faglige ballast kan være med til at sætte standarden for best practice.
Konkret kommer du til at arbejde med opgaver som at:
Sikre høj trivsel og faglig udvikling i teamet (MUS, opfølgning på trivselsmålinger, daglig sparring)
Følge op på performance, kvalitet og ressourceudnyttelse
Agere bindeled mellem teamet og resten af organisationen
Være projektleder på naturgenopretningsprojekter herunder vådområder, klimalavbundsprojekter og vandløbsprojekter – fra tilbudsfasen til realisering
Udarbejde forundersøgelser, detailprojekteringer, byggeledelse og fagtilsyn
Skabe og vedligeholde stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere – og gennem dit netværk, fastholde og udvide kundegrundlaget
Du kommer til at lede et team med 8- 12 medarbejdere med base på vores kontor i Odense. Der er fleksibilitet mht. at planlægge din arbejdsdag, men det forventes at du som teamleder er synlig, sådan at en stor del af din arbejdstid lægges på kontoret.
Hvem er du?
Faglig profil
Du har en naturvidenskabelig baggrund – fx biolog, geolog eller civilingeniør – og solid erfaring som projektleder inden for naturgenopretning, klima- eller vandmiljøprojekter. Du har et fagligt speciale og trives med at være den, andre søger sparring hos. Erfaring fra rådgiverbranchen er klart en fordel, men vi opfordrer dig også til at søge, hvis du er en stærk kandidat med baggrund fra kommune eller statslig styrelse.
Lederprofil – erfaren eller på vej
Vi er åbne for både:
Dig med solid ledererfaring, der har bevist, at du kan skabe trivsel og resultater
Dig med lederevner og ambitioner, som er klar til at tage springet ind i din første formelle lederrolle
For os er fagligheden afgørende. Ledelse kan udvikles – men du skal have lysten og evnen til at stå i spidsen.
Personligt matcher du rollen, hvis du kan navigere i en varierende arbejdsmængde og ser uforudsigelighed som en naturlig del af dit daglige virke; som leder skal du kunne balancere akutte medarbejderbehov med egne deadlines. Sidst men ikke mindst, er du tydelig, værdibaseret og respektfuld i din ledelsesstil, og du tør tage de direkte dialoger i en god tone.

Derfor skal du søge
Du får en central rolle som en del af et tværgående team på over 30 engagerede kolleger, der arbejder med vand og naturgenopretning over hele landet.
Vi har højt til loftet, stor faglig sparring og en kultur, hvor vi arbejder målrettet med trivsel og måler den to gange årligt; for os hænger høj medarbejdertilfredshed og stærke resultater uløseligt sammen.
Vi tror på fleksibilitet og ordentlighed, fordi det skaber trivsel og giver plads til hele mennesker. Vores værdier ”Mennesket i Centrum” og ”Ordentlighed” er bærende i alt, hvad vi gør.
Er du interesseret?
Så er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef Jane Rosenstand Laugesen på +45 2896 1374 eller JRP@envidan.dk. Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgning
Vil du med ombord, så send din ansøgning snarest muligt. Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er ca. 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.
Vi har en flad ledelsesstruktur og kort vej til beslutninger, og så er det faglige niveau i top. Men vigtigst af alt er vi en virksomhed, der vægter det sociale fællesskab højt og insisterer på, at der skal være plads til det hele menneske.
Hvis du vil vide, hvordan Envidan behandler dine data, kan du læse det på vores hjemmeside.
- Lokationer
- Odense
- Remote-status
- Hybrid
Odense
Vi har din ryg
Du træder ind i en kultur, hvor vi arbejder tæt sammen og har hinandens ryg – også når vi jokker i spinaten. Ordentlighed strømmer igennem alt, vi gør.
Når vi oplever travle perioder, rykker vi sammen – og giver plads til at flekse på den anden side. For vi tror på, at god balance kræver individuel fleksibilitet. Og den får du her.
I dag er vi +490 kolleger fordelt på over 20 kontorer i Danmark, Norge og Sverige – og vi bliver stadig flere. Vi dyrker både det nære sammenhold og det nordiske samarbejde.
Sådan kommer vi i mål – sammen.
Om Envidan Denmark
Hos Envidan bliver du en del af Nordens stærkeste hold af specialister inden for vandets kredsløb. I partnerskab med forsyninger, kommuner og industrier yder vi rådgivning, leverer anlæg og skaber software. Disse tre forretningsområder samlet gør os stærkere, fordi vores kunder får bedre software af en leverandør, der forstår sektoren. Og bedre rådgivning af en leverandør, der også forstår at bygge anlæg.
Du får sektorens skarpeste hoveder som kolleger. Det kan vi tilbyde, fordi vi hvert år allokerer 20 procent af vores overskud i forskning og udvikling.