Senior maskiningeniør til nogle af de største anlægsprojekter i vandbranchen
Vil du arbejde på nogle af de største og mest innovative renseanlægsprojekter i Danmark i øjeblikket? Og vil du have fagligt skarpe kolleger i en virksomhed med fokus på et godt socialt fællesskab? Så læs videre her.
Vi tilpasser opgaverne efter dine interesser og erfaringer
Vi tilpasser sammen jobbet, så du kommer til at arbejde med det, du bliver motiveret af. Alt efter dine erfaringer og interesser kan du få projektansvar og mulighed for faglig projektledelse, og du kommer bl.a. til at rådgive om eller arbejde inden for nedenstående områder.
- Maskininstallationer på renseanlæg, herunder projektering, rådgivning og tilsyn
- Projektledelse/-deltagelse fra A til Z. Du skal lave både ide-, for-, og detailprojekter
- For vores kunder skal du udarbejde udbudsmaterialer, gennemgå og udvælge tilbud på maskinleverancer, lave kontrakter og føre tilsyn i udførelsesfasen
- Have kontinuerlig faglig sparring med kunder og andre samarbejdspartnere
- Rådgive om optimale valg af maskinelt udstyr til renseanlæg
Du indgår i et fagligt dygtigt maskinteam, hvor sparring og dialog med dine kollegaer er en hjørnesten i god projektgennemførsel. En vigtig del af at kunne udføre dine opgaver er, at du har mulighed for både at være på kontoret og ude i marken hos kunderne
Hvem er du?
Du er uddannet maskiningeniør eller maskinmester. Kompleksiteten og størrelsen af opgaverne i jobbet kræver, at du har minimum 10 års erfaring med spildevand og projektering af procesanlæg, gerne renseanlæg – eller lang erfaring med projektering af industrianlæg. Derudover har du kendskab til Maskindirektivet og interesse for at arbejde med renseanlæg.
Der bliver forankret meget viden og mange kompetencer omkring dig, og du skal kunne sparre og guide i samarbejde med øvrige medarbejdere ud fra din store erfaring og viden.

Du får et stærkt socialt sammenhold og medindflydelse
Du bliver en del af vores team af på næsten 60 kompetente medarbejdere indenfor Renseanlægsområdet på vores kontorer i Kastrup og Lyngby. Alt efter hvad der passer bedst ind i din hverdag, kan du arbejde på kontoret i Kastrup eller det i Lyngby – og du kan selvfølgelig også arbejde hjemme.
Faglighed er vigtigt, men du skal også trives som menneske hos os. Derfor får du en høj grad af fleksibilitet og stor indflydelse på planlægningen af dit daglige arbejde.
Du træder ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt sammen med vores kunder. Men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesket i centrum og ordentlighed kan følge med.
Bliv en del af vores store fagfællesskab om vandets kredsløb
I Envidan får du næsten 500 kolleger, som udelukkende arbejder indenfor vandets kredsløb og bringer energi og innovation ind i vores løsninger. Vi er en af landets absolut førende virksomheder på vores felt, men vi kan nå meget længere – det håber vi, at du vil være en del af!
Er det dig, vi søger?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jakob Stender Hartington på 2675 0067/ jsh@envidan.dk eller teamleder Christian Folmer Andersen på 6023 8359/cfa@envidan.dk
Ansøgning
Vil du med ombord, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er ca. 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.
Vi har en flad ledelsesstruktur og kort vej til beslutninger, og så er det faglige niveau i top. Men vigtigst af alt er vi en virksomhed, der vægter det sociale fællesskab højt og insisterer på, at der skal være plads til det hele menneske.
Hvis du vil vide, hvordan Envidan behandler dine data, kan du læse det på vores hjemmeside.
- Fagområde
- Renseanlæg
- Lokationer
- København, Kongens Lyngby
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Arbejdsplads og kultur
Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab med tæt på 500 medarbejdere på tværs af Danmark, Sverige og Norge. Alt sammen hjulpet godt på vej af vores kreative personaleforening, der arrangerer alt fra farverige julefrokoster til champagnesmagning, brætspilscaféer og bagedyster.
I Envidan har vi en flad ledelsesstruktur og stor medarbejderindflydelse, som gør, at der ikke er langt fra tanke til handling. Vi lytter til nye idéer, giver ansvar og har tillid til, at du tager teten på de projekter, du byder ind på.
Om Envidan Denmark
Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er lige under 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.
Senior maskiningeniør til nogle af de største anlægsprojekter i vandbranchen
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Envidan Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.