Senior projektleder med erfaring i procestekniske anlæg
I Envidan er vi specialister i hele vandkredsløbet. Den styrkeposition er fundamentet for vores vækst, og vi har brug for en projektleder, der kan tage ansvar for komplekse anlægsprojekter og bringe dem sikkert i mål. I rollen får du masser af udviklingsmuligheder og endnu flere og stærke faglige fællesskaber.
Led projekter med teknisk tyngde
Du kommer til at spille en afgørende rolle i at styre vores store og komplekse projekter – særligt med fokus på procestekniske anlæg. Det betyder, at du skal kunne omsætte din erfaring til konkret fremdrift og sikre, at både budget, tidsplan og kvalitet går op i en højere enhed.
Du har ansvaret for den daglige projektledelse, herunder koordinering af medarbejdere og fagligheder, og du skaber et samarbejdsmiljø, hvor åbenhed og problemløsning er i centrum. Du er ikke bange for at tage fat, når der opstår ud fordringer, og du har styr på dokumentation og projektgennemgang.
Hvem er du?
Vi søger en erfaren senior projektleder, som har dokumenteret erfaring med at lede projekter inden for procestekniske anlæg – gerne med flere fagligheder involveret. Vi er åbne for din baggrund – det vigtigste for os er, at du har solid erfaring med at lede de helt store projekter, der gør dig i stand til at navigere i komplekse anlægsprojekter, og du har måske en projektlederuddannelse i rygsækken – eller lysten til at tage en.
Du er en stærk kommunikator, der formår at samarbejde med både kunder, kolleger og samarbejdspartnere – og du trives med at være den, der holder overblikket og sikrer fremdrift.
Vil du juble sammen med os? Være faglig med os? Og have stor fleksibilitet?
Hos os kan du forvente en travl, udfordrende og fleksibel arbejdsdag sammen med alle dine nye kolleger på vores kontor i Kastrup eller vores kontor i Lyngby. Du bliver del af et stort forretningsområde på mere end 100 medarbejdere, hvor vi beskæftiger os med alt fra helt små projekter til projekter til flere milliarder.
Du træder ind i en kultur, hvor vi bakker hinanden op og passer på hinanden, både fagligt og socialt. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt sammen med vores kunder. Men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesket i centrum og ordentlighed kan følge med.
Du vil opleve, at vi interesserer os for hinanden og har en uformel og tæt kontakt med hinanden. Vi har det sjovt og godt sammen, både når vi arbejder, og når vi f.eks. spiser frokost eller fredagsmorgenmad sammen. Vi værdsætter hinanden og er sociale på tværs af Envidan ved bl.a. at teste smagsløgene til øl- og vinsmagning, eller blot hygger os til vores sommerfest.
Er det dig, vi søger?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jakob Stender Hartington på 2675 0067/jsh@envidan.dk.
Send os din ansøgning/CV hurtigst muligt. Vi gennemgår løbende de indkomne kandidater og lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette medarbejder.
- Fagområde
- Renseanlæg
- Lokationer
- København, Kongens Lyngby
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Vi har din ryg
Du træder ind i en kultur, hvor vi arbejder tæt sammen og har hinandens ryg – også når vi jokker i spinaten. Ordentlighed strømmer igennem alt, vi gør.
Når vi oplever travle perioder, rykker vi sammen – og giver plads til at flekse på den anden side. For vi tror på, at god balance kræver individuel fleksibilitet. Og den får du her.
I dag er vi +490 kolleger fordelt på over 20 kontorer i Danmark, Norge og Sverige – og vi bliver stadig flere. Vi dyrker både det nære sammenhold og det nordiske samarbejde.
Sådan kommer vi i mål – sammen.
Om Envidan Denmark
Hos Envidan bliver du en del af Nordens stærkeste hold af specialister inden for vandets kredsløb. I partnerskab med forsyninger, kommuner og industrier yder vi rådgivning, leverer anlæg og skaber software. Disse tre forretningsområder samlet gør os stærkere, fordi vores kunder får bedre software af en leverandør, der forstår sektoren. Og bedre rådgivning af en leverandør, der også forstår at bygge anlæg.
Du får sektorens skarpeste hoveder som kolleger. Det kan vi tilbyde, fordi vi hvert år allokerer 20 procent af vores overskud i forskning og udvikling.
Arbejder du allerede hos Envidan Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.