El-ingeniør eller el-installatør til miljøvirksomhed
Drømmer du om at følge dine projekter fra start til slut? Har du lyst til at arbejde på nogle af de største og mest innovative projekter indenfor vand og energi i Danmark i øjeblikket? Og vil du have fagligt skarpe kolleger i en imødekommende virksomhed med fokus på et godt socialt fællesskab? Så læs videre her.
I Envidan får du 500 kolleger, som hovedsageligt arbejder indenfor vandets kredsløb og bringer energi og innovation ind i vores løsninger. Vi er en af landets absolut førende virksomheder på vores felt, men vi kan nå meget længere – det håber vi, at du vil være en del af!
Dine opgaver
Opgaverne giver rig mulighed for, at du kan udvikle dig, da de ligger bredt og varieret inden for vand- og energisektoren.
Du kommer blandt andet til at arbejde med at:
- Projektere el- og SRO-anlæg, herunder dimensionering af lavspændings- og forsyningsanlæg, transformere, tavler og installationer (vi forestår ikke selv den egentlige projektering af tavler)
- Udarbejde løsningsforslag, udbudsmaterialer, dokumentation og udføre kalkulationer
- Varetage/deltage i byggemøder og udføre tilsyn indenfor el- og SRO
- Varetage idriftsættelse og indkøring på renseanlæg
- Have en kontinuerlig faglig sparring med kunder og andre samarbejdspartnere

Hvem er du?
Vi er på udkig efter en nyuddannet eller erfaren el-ingeniør eller el-installatør. Som nyuddannet sørger vi selvfølgelig for, at du får god oplæring i de relevante arbejdsområder. Hvis du kommer med erfaring, kan du hurtigt bringe den i spil i forhold til proceskendskab, el-lovgivning, standarder eller direktiver.
Som person er du fagligt stærk, og i dine projekter evner du at lægge vægt på det væsentlige. I vores team er det tilladt at sætte spørgsmålstegn ved ”plejer”. Så er du nysgerrig, initiativrig og tør sige din mening, så passer du ind hos os. Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores teknikker og processer, og vi sætter pris på dit faglige input og gensidig feedback.
Et godt arbejdsmiljø og samarbejde
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde er nøglen til succes. Du vil opleve, at vi prioriterer en sund balance mellem arbejde og fritid og giver dig friheden til at tilrettelægge din arbejdsdag efter dine behov. Vi har interesse i hinanden og skaber et socialt miljø på tværs af Envidan, hvor vi blandt andet udforsker vores smagsløg til champagnesmagning eller i vinklubben, fester til sommerfest eller deltager i vores løbe- og cykelklub.
Kom og vær med til at sætte et positivt grønt aftryk på vores verden!
Vi er hverken Danmarks eller Nordens største rådgivende ingeniørvirksomhed, men hvis man ser udelukkende på ydelser indenfor vandkredsløbet, så hører vi faktisk til blandt de største, fordi vi udelukkende beskæftiger os med vand.
Er du interesseret?
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Lars Willander (på Sjælland) på law@envidan.dk / 2194 1418 eller Jan Nielsen (i Jylland) på jni@envidan.dk / 4233 4614.
Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er ca. 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.
Vi har en flad ledelsesstruktur og kort vej til beslutninger, og så er det faglige niveau i top. Men vigtigst af alt er vi en virksomhed, der vægter det sociale fællesskab højt og insisterer på, at der skal være plads til det hele menneske.
Hvis du vil vide, hvordan Envidan behandler dine data, kan du læse det på vores hjemmeside.
- Fagområde
- Renseanlæg
- Lokationer
- København, Silkeborg (HQ), Aarhus
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Arbejdsplads og kultur
Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab med tæt på 500 medarbejdere på tværs af Danmark, Sverige og Norge. Alt sammen hjulpet godt på vej af vores kreative personaleforening, der arrangerer alt fra farverige julefrokoster til champagnesmagning, brætspilscaféer og bagedyster.
I Envidan har vi en flad ledelsesstruktur og stor medarbejderindflydelse, som gør, at der ikke er langt fra tanke til handling. Vi lytter til nye idéer, giver ansvar og har tillid til, at du tager teten på de projekter, du byder ind på.
Om Envidan Denmark
Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er lige under 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.
El-ingeniør eller el-installatør til miljøvirksomhed
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Envidan Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.